Monthly Archives: februar 2014

Kendis-kasten

Har fulgt med i en serie på dr3 “Selvoptaget”. En populærkulturelt tagselvbord. En form for bagsiden af reality-livet, der set fra et socialpsykologisk hjørne viser den menneskelige boomerang effekt mellem irl og mediekonstrutionen, hvor manglen på succes irl får dem til at skrive under på endnu en sæson af “mig og min mor”.  Her refereres flere gange til a-, b- og c- holdet. Det er en helt sproglig indforstået kulturel kodet konstruktion, når Nikolaj uden at blinke siger “Dennis Knudsen har også sagt at en c-liste som mig ikke kan deltage i en fest med a og b listen”. Det accepteres uden at blinke, han ikke engang så meget som ser en smule vraget ud. Realitysegmentet er åbenbart mediesamfundets laveste kaste, de er mediefamiliens sorte får, der nok kan repræsentere de laveste drifter, druk og hor det store id. Tror jeg vil sætte mig for at finde medieverdenens superego – Nogen bud anyone?

http://realityportalen.dk/rcarticle/nicolai-om-dennis-knudsen-vi-er-stadig-ikke-kaerester/

Børn og ferie – det moderne familieliv

Altid spændende at diskutere

http://www.b.dk/nationalt/foraeldre-holder-fri-fra-deres-boern

Hjælp mig gerne i kommentarerne til at give et bud på følgende.

Hvilke børn har gavn af at være i institution og hvor længe?

Hvornår og hvor meget  “tid uden børn” er ok?

Hvordan kan det være forældre kan vælge sådan – er det som der beskrives tale om omsorgssvigt her?

Når ord skaber følelser – eller når en giraf hedder Marius

Der går virkelig Disney i den, når giraffen, der bliver spist af Simba, hedder Marius. Jeg tænker det som 2 systemer, der støder sammen – en videnskabelig og en narrativ verden, der kolliderer i “lemlæstelsen af en babygiraf” eller som “reguleringen af en bestand med avl for øje”. Derfor er det bestemt ikke ligegyldigt, hvad og hvordan man betegner – fx storme, zoologisk have dyr eller for den sags skyld omsorgssvigtede børn fra Tønder…